I denne artikel skal vi se nærmere på hvordan du kan tilbyde undervisning online – og live – med Google Hangouts on Air.

Der er adskillige både gratis og betalte værktøjer til at holde webinarer og det kan virke uoverskeuligt at skulle vælge det ene frem for det andet. Med Google hangouts on Air får du en solid løsning – som Googles services er – helt gratis.

Som en ekstra bonus skal vi se på hvordan du får webinaret ind på din egen hjemmeside, så dine elever bliver på din hjemmeside.

Før vi går i gang

Vi skal have nogle ting på plads inden vi går i krig med selve Hangouts on air-delen. Du skal først og fremmest have en Google konto og have oprettet en Google+ profil samt have linket en YouTube-profil til din Google profil.

  1. Opret en Google+ profil her, hvis du ikke allerede har en
  2. Log in på YouTube med din Google profil – du vil blive guidet igennem resten

Grunden til at vi skal have en YouTube konto op og stå er, at selve webinar’et vil blive sendt igennem YouTube. Det kan derfor også være en god idé at bruge lidt tid på at finpudse din YouTube-side lidt med et godt profilbillede, coverbillede samt en fornuftig beskrivelse.

Så langt så godt.

Oprettelse af et Hangout on Air

Nu er vi så kommet til den sjove del af processen hvor vi faktisk skal have vores webinar op og køre.

  1.  Vi starter på Hangouts on Air siden her med at klikke på knappen “Start et Hangout On Air”.
  2. Giv det et meningsfyldt navn og en beskrivelse.
  3. Vælg om det skal starte her og nu eller sættes til en bestemt dato.

create-hangout

 

Nu har vi selve hangoutet på plads. Herfra kan du enten dele linket til det på din YouTube-side eller du kan indlejre det på din egen hjemmeside.

Vis dit webinar på din egen hjemmeside

Helt præcist hvordan du gør dette kommer lidt an på hvordan din hjemmeside er bygget. Hvis du kører med WordPress eller mange af de andre standardsystemer, vil du nemt kunne kopiere en indlejringskode ind på en side på din hjemmeside.

  1. Gå ned i højre hjørne af vinduet og tryk på “Links”
  2. Kopier koden i feltet hvor der står: “Indlejring af video” for at få iframe-koden, som du skal indsætte på din hjemmeside.
  3. Når det er blevet tid at holde dit webinar går du ind på siden og trykker “Start udsendelse”.

Og mere er der ikke i det. Det kan måske virke lidt overvældende første gang, men når man først har fået det sat op én gang er det hurtigt at starte det næste.

Som tidligere nævnt er Google Hangouts on Air en live udsendelse til alle der har linket. Hvis du kun vil have betalende elever til at se med skal du have en form for login system på din hjemmeside. Men, hvis du kun sender linket til dine elever er risikoen for at for mange andre ser med ikke så stor – plus det kan jo være de vil være elever efter at have set med.

Med Google Hangouts on Air kan du også optage dit webinar, så du kan have et arkiv med alle dine webinarer. Du kan bruge disse som “noter” til dine elever, eller som markedsføring til fremtidige elever.

Sådan virker det

Find undervisning

Find undervisning

Find det der interesserer dig

Kontakt underviseren

Find undervisning

Kontakt underviseren direkte

Lær noget nyt

Find undervisning

Aftal direkte med underviseren

Find opslag Bliv underviser

Fandt du ikke det du søgte?

Få en email, når vi har noget der passer dig.